Her er mine offentlige bedrifter inden for malerkunst. Det er ikke meget, derfor skriver jeg meget under hver bedrift.

1974

Jeg maler som 6-årig mit første maleri af et æble, og derpå af en vase med tulipaner. Begge malerier bliver hængt op på væggen i mit barndomshjem.

1987

Udstillling med abstrakte akrylmalerier i kantinen i SAS. Jeg solgte ikke noget, til gengæld var det bedste maleri forsvundet, da jeg fik dem igen, og glasrammen på et af de andre havde fået en revne. Det fik jeg aldrig gjort noget ved.

1992

Performance-maleri (488 x 366 cm) under Roskildefestival 1992. Jeg er pissenervøs og dingler rundt i en kæde fastgjort i toppen af et 10,5 meter højt staffeli, som den gale, rødhårede smed Claus Nebel har bygget i jern. Maler mens festivalen buldrer, husker bl.a. en gruppe englændere med langt hår råbe op til mig: “Paint a fiiish.” Det gør jeg. De sætter sig ned imens og mixer en chillum. Bagefter hylder de mig big time. Emil Clausen, Erik Clausens søn, som var kunstnerisk leder for performance-teltet det år, foreslog mig at sælge billedet og give pengene til Københavns gadedrenge. Men jeg var for fucked up til at organisere det, så det ender i garagen hjemme hos Thor, som i et par år bad mig hente det, hvorefter han kørte det på lossepladsen.

2005

Min ven Thor, som arbejder for Kunst på arbejdspladsen, henter nogle af mine malerier, bl.a. Næsehornet, for at udstille dem i en virksomhed, jeg ikke kan huske navnet på. En måneds tid efter kommer han tilbage med dem, intet solgt. Men de var da blevet luftet.

2008

Udstilling i forhallen på Holbæk Centralsygehus. Denne slags kunstforening-udstillinger er dødsyge, set fra kunstnerens synsvinkel – man hyrer en 3x34 på egen regning, kommer selv og hænger op, ingen fernis, ingen hvidvin, en måned efter lejer man en 3x34 på egen regning, piller billederne ned, og kunstforeningen køber pligtskyldigt det billigste billede, så det hele går lige op. Så det besluttede jeg mig for ikke at gøre mere – jeg maler for sjov, ja jeg gør, og hvis jeg maler godt nok, så bliver jeg nok opdaget en dag.

2014

Jeg holder hjemme-fernis i vores lejlighed på Gammel Kongevej – annoncerer det på Facebook, der kommer sågu over 80 mennesker og køber løs. Fed fest, dejlig vin!

2015

Hjemmefernis igen. Denne gang sammen med den rødhårede smed, trommeslager og – hvad verden ikke har opdaget endnu – geniale kunstner Claus Nebel, som har lavet de fedeste skulpturer i jern. Samme historie – masser af gæster, dejlig vin, og mange der køber. Mit urmaleri inden for toon-art-serien 'Ørlingerne’ går til nogen, som kommer før tid. I løbet af aftenen er der seks andre, som også gerne vil købe det. Sku’ ha’ lavet en auktion.

2016

Deltager med fem billeder i jule-udstilling på GalArtery i Henrik Steffens gade. De er i A4-format, for det er konceptet, og jer er her tumlet over i en superrealistisk stil. Møder galleristens søn, den vanvittige Francis Bowie, som er ved at folde sig ud som multikunstner. Køber en skulptur lavet af hans bror.

2016

Jeg kommer med i stalden som en af de fast tilknyttede kunstnere hos Tina Lorien, yes! Det er forårsaget af min ven, Peter W. Bredahl, som er forfatter, lever i et parallelt univers og sender hende nogle fotos af mine malerier.

2016

Udstilling på Gallerie Lorien i fint selskab med Peter Basse og Bent Holstein. Mine er fra ansigts-serien, og der går flere af dem. Tina er en super vært og pøser dyr vin og mad på gæsterne. Fedt!

2018

Særudstilling på Gallerie Lorien – over 50 billeder fra alle årene: Store hulemalerier, en frise med 24 små hundebilleder, udpluk fra toon-art-serien og flere art brut-tosserier. Havde skrupler over, at der var så meget forskelligt, skulle jeg hellere nøjes med en enkelt serie? Men Tina Lorien insisterede, og kunstfotografen Carsten Nordholt var begejstret: “Du har 4-5 greb, de fleste kunstnere har kun ét.” Der kom over 150 mennesker til ferniseringen. Dybe og vidunderlige samtaler om (min) kunst. Jeg fik bl.a. solgt hovedværket “Den skamfødte Venus”.

2018

Holder nogle uger inde i min solo-udstilling på Gallerie Lorien en art-talk, som jeg improviserer, og allerede i starten får jeg proklameret, at jeg vil definere begrebet ‘kunst’ undervejs. Det lykkedes, jeg sværger. Det var noget med at læse i kaffegrums, kunst er hverken terapi eller kalkule – kunst er det, der kommer bag på dig. Derfor: Forstyr dig selv. Mal med venstre hånd.

2018

32 af mine malerier bliver optrykt i Art Monday Magazine, en del af et nyt kunstkoncept som bl.a. Jakob Hindhede står bag.

2018

Er med med på ‘Dots on the wall’-udstillingen på Gallerie Lorien, som opstiller et dogme-koncept, hvor 40 kunstnere ophænger 30x30 cm-malerier i sort/hvid plus evt. en tredie farve. Jeg levererer tre virkelig fjollede art-brut-malerier, og min malerven, absurdisten Søren Lyngs, er også med – vores malerier skiller sig ud ved at være, ja, fjollede, mens resten er meget mere seriøse og godt malet.

2018

Med som gæsteudstiller på kunstnergruppen Team-Arts udstilling i Brøndsalen ved Frederiksbergs Have. Meget fine rum, overraskende få besøgende. Sælger et enkelt ansigtsmaleri til min ven Max og vinder et maleri fra en af de andre kunstnere i en lodtrækning.

2018

Art talk med Peter Basse og Sjulle på Vinhanen, Nørrebro. Arrangeret af Jacob og Eva fra Art Monday. Basse er gået fuldtid som kunstner, og han og jeg har en infight, hvor vi taler undergrundskunst vs. etableret kunst. Han kunne ikke finde på at søge optagelse på de censurerede udstillinger, det kunne jeg, for skal jeg gå all-in, så skal jeg kunne leve af det. Og jeg vil gerne have feedback fra det etablerede kunstsystem, selvom det nok indebærer prygl. Efterfølgende søger jeg optagelse på Kunstnernes Efterårsudstilling på den Frie og på Forårsudstillingen på Charlottenborg, men kommer ikke ind. Og jeg hører ikke en skid om hvorfor. Jeg trøster mig selv med, at de primært tog installationskunst ind. Ironisk nok søger jeg ikke ind på Efterårsudstillingen 2019, og der har de guddødeme optaget masser af malerier.

Jeg prøver igen i 2020.

2019

Medvirker i Danmarks bedste portrætmaler på DR1, som vises fra 12. november og ind i december 2019. En caster har fundet mine malerier på Instagram og Facebook og opfordrer mig til at sende ind. Jeg har aldrig malet portrætter, men går med i legen – og bliver udvalgt! Jeg malebattler på SMK mod fem andre, virkelig dygtige kunstnere, et par af dem professionelle. Jeg maler Jesper Binzer fra D.A.D., og du kan se det på DR1. Jeg er overraskende rolig og nyder det faktisk. To ud af seks går videre – Jeg er én af dem.