Måske har du set mig i Danmarks Bedste Portrætmaler, som blev vist på DR1 i nov. og dec. 2019.

Så har du nok opdaget, at jeg ikke er traditionel portrætmaler. Jeg er retoriker og maler til dagligt med ord. Men om aftenen er det min anden passion, der tager over. Og det er sjældent, at jeg maler virkeligheden ind på mine lærreder. Jeg maler indefra og ud, digter med farver, er bestemt ikke skønmaler. Jeg øver mig i det uperfekte og overfaldes af det skøre – min metode er ofte at starte abstrakt, og så male det op, jeg ser. Som at tyde i kaffegrums.

At male er som at tage en lyserød pille og dykke ind i et ukendt rum. Først dagen efter opdager jeg, hvad jeg fandt: Sære dyr, blasfemiske optrin, skrigende halse, hvad betyder mon det hele?

Når jeg arbejder med retorik, formulerer jeg bevidst, når jeg maler, fabulerer jeg ubevidst. Måske du kan gennemskue, hvad det går ud på?